Fem udviklingsingeniører til LORC
LORC (Lindoe Offshore Renewables Center) søger fem ingeniører til at gennemføre de første af en række udviklingsprojekter
LORC er et videns-, innovations- og testcenter stiftet af de største aktører i branchen for offshore vedvarende energi og LORC skal drive forskning, udvikling, undervisning, demonstration og innovation. Det overordnede mål for udviklingsprojekter i LORC er en konstant nedbringelse af omkostningerne ved udvinding af vedvarende energi på havet.
Da LORC er et nystiftet selskab i opbygningsfasen søger vi kreative og handlingsorienterede ingeniører med erfaring og stort drive. Du skal have evnen og viljen til at vokse sammen med LORC. Udgangspunktet er, at alle i LORC i fællesskab bidrager til, at alle opgaver løses bedst muligt. LORC er organiseret som en projektorganisation, hvor aktiviteterne foregår i de individuelle projekter, der understøttes af et fælles sekretariat og en kommunikationsafdeling.
LORC søger i øjeblikket ingeniører indenfor følgende områder:
• Udvikling/projektering af offshore-strukturer/fundamenter til vindkraft.
• Svejseteknologi/automatisering/procesoptimering.
• Prisoptimering af store svejste konstruktioner.
• Opbygning af fuldskala teststand til verifikation af kommercielle og kommende offshore vindmølle designs, herunder drivtog (gearkasse, lejer, generator, elsystem mm.).
Udover ovenstående tekniske kvalifikationer forventes også følgende kompetencer:
• Evne til at bevare overblikket i travle og komplekse arbejdssituationer.
• Stærke kommunikationsevner både i tale og skrift på dansk og engelsk.
• Ambition, engagement og vilje til at drive en ny organisation frem.
• En åben, konstruktiv og kreativ tilgang til nye udfordringer.
• Iværksætterånd er et ”must” i LORC.
Erfaring med samarbejde mellem offentlige og/eller private udviklingsmiljøer og ansøgning om forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler hos offentlige og private kilder betragtes som en fordel.
Arbejdsstedet er hos LORC i Munkebo. Løn forhandles i henhold til kvalifikationer.
Ansøgningsfrist d. 20. september, 2010 kl. 16.00.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos adm. direktør Claus Hviid Christensen på telefon 50902410 eller på mail
LORC Videnscenter: Vil du være med på nyt hold?
Vil du være med til at skabe et videnscenter i verdensklasse? Vi starter fra bunden og har ambitioner om, at opbygge et videnscenter, som er globalt førende inden for vedvarende energi offshore. LORC har alle forudsætninger for at nå dette mål. Men i praksis handler det om dig! Du skal bidrage med at indsamle, systematisere, bearbejde og videreformidle viden fra hele verden om vedvarende energi på havet. Og du skal gøre denne viden værdifuld – for LORC’s udviklingsprojekter såvel som medlemsvirksomheder.
LORC er et videns-, test og innovationscenter for grøn energi offshore og vi vil være det førende i verden. Under det bærende slogan, Et Hav af Viden i Arbejde, er LORC’s mål at gøre udvinding af energi på havet billigere. Det bliver din opgave at sikre, at al tilgængelig viden understøtter det mål og sætter danske virksomheder i stand til at skabe ny vækst. Hos LORC er vi overbeviste om, at fremtidens energibehov skal dækkes med offshore teknologi.
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk og/eller formidlingsmæssig baggrund og brænder for at bringe teknisk viden i spil på en ny og kreativ måde. I dag kan alle hente den tilgængelige viden, men din opgave bliver at sikre, at den nye viden bliver nyttiggjort. Du kan se frem til en udfordrende hverdag med varierende opgaver og en bred kontaktflade til de mange, store og små, danske virksomheder, der skal sikre, at Danmark også i fremtiden er førende inden for grøn energi. Du bliver del af et ny-etableret hold og du vil indgå i vores kommunikationsafdeling med reference direkte til vores kommunikationschef.
Vi forventer, at du er ambitiøs og kreativ, men samtidig har et godt blik for systematik og struktur. Du skal trives i et miljø med tæt samspil mellem forskellige tekniske og formidlingsmæssige discipliner. Du får et stort ansvar og et stort råderum. Det er helt afgørende, at du har evnen til at bevare overblikket i travle og komplekse arbejdssituationer ligesom du skal have stærke kommunikationsevner både i tale og skrift på dansk og engelsk. Du skal have ambition, engagement og vilje til at være med til at drive en ny organisation frem. Iværksætterånd er et must hos LORC.
Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Claus Hviid Christensen på telefon 5090 2410 eller på mail , hvortil ansøgninger også stiles. Vi behandler ansøgninger løbende og sidste ansøgningsfrist er 20. september. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.